Nyt tag på Sjælland

Har dit hus brug for nyt tag?

Når du skal vælge tagmateriale til dit nye tag, er det vigtigt at vælge rigtigt første gang. Vælger du de forkerte materialer, kan det få konsekvenser for dig og dit hus mange år ud i fremtiden. Vi hos Rap Tag hjælper dig derfor frem til den rette løsning, og vi er den ultimative sparringspartner i forbindelse med udvælgelsen og lægningen af et nyt tag.


Vores fysiske base ligger i Holbæk, men da vi herfra nemt kan nå ud til store dele af Sjælland, udfører vi naturligvis også opgaver i andre byer som Roskilde, Sorø og Kalundborg.

Nyt tag på Sjælland

Rap Tag – et godt valg

Hos Rap Tag arbejder vi ud fra tre hovedområder, vi som virksomhed gør meget ud af. Disse drejer sig henholdsvis om at imødekomme brandsikkerhed, at sikre og passe godt på vores medarbejdere gennem en høj almen sikkerhed under udførslen af det nye tag samt altid at fastholde en høj kvalitet uden at vige fra leverandørens retningslinjer.


For bedst at kunne garantere vores kunder en altid høj kvalitet, er det vores egne tagdækkere, der udfører opgaverne. Når vi kun bruger egne tagdækkere, har vi bedre styr på vores kvalitet og sikrer en tættere kontakt til vores tagdækkere. Vi er gode til specielle tagdækninger, og vi sætter en ære i at imødekomme specielle krav, så resultatet lever op til kundens ønsker, mens det stadig overholder leverandørens retningslinjer.


Generelt set er vores interesse mere i kvalitet end kvantitet, og vi er overbeviste om, at kvalitet og pris går hånd i hånd.


Gode overvejelser inden nyt tag

Der er specielt to aspekter, som bør tages i betragtning, før der lægges nyt tag, nemlig det funktionelle og det æstetiske. Vi hjælper dig med at klarlægge de funktionelle og æstetiske fordele, vi finder ved tagpap, så du selv kan træffe et velinformeret valg.


De funktionelle overvejelser har med både bygningsfysik, levetid og pris at gøre. Vi vil altid anbefale at lave en tolagsløsning med tagpap, da det holder dobbelt så lang tid, uden at koste den dobbelte pris.


Det er vores faglige bedømmelse, at vi bruger markedets bedste materialer, der sikrer dig det bedste resultat og den længste levetid på dit nye tag, og som på nuværende tidspunkt kan vi give op til 20 års tæthedsgaranti. Vi er certificeret af vores leverandør til at kunne give denne tæthedsgaranti på det nyvalgte tag, såfremt taget er lavet efter leverandørens anvisninger, hvilket vi naturligvis sørger for.


Tagpap skiller sig ud i forhold til andre typer af tag, da det kan lægges med taghældninger helt ned til 1,4 ° grader uden at overskride leverandørens anbefalinger. Netop denne evne giver en langt større fleksibilitet og mange flere muligheder, hvilket leder os til den anden vigtige overvejelse, nemlig æstetikken.

Det er vigtigt at vælge et tagmateriale, der passer til huset. Heldigvis findes der nærmest ingen grænser for, hvordan tagpap kan lægges. Mange parcelhuse, der før har haft bølgede asbestplader kan få et helt andet og fornyet udtryk med tagpap – og prikken over i’et ses, når vi også laver taget med liste-tagdækning.


Af Michael Lund 22 Jan, 2024
Sådan vælger du det rigtige tagpaptag til dit hus
Share by: